Konklusion, videre perspektiver.

En introduktion til Videofeedback har ganske afgjort været påkrævet, for at vurdere, om det kan betale sig at lægge en teoretisk indsats på dette felt ("feltet" har længe været så godt som ukendt, når man spørger forskerne). At oversigten blev historisk af karakter, er der gode grunde til. Med den historiske dimension, får man så mange menneskers syn på sagen som muligt. Samtidig kan man følge forbindelsen mellem de personer, der har beskæftiget sig med VF. Der har som man kan vente ikke været nogen direkte forbindelse mellem de tidligste bidrag. Den historiske oversigt har desuden været en praktisk måde, at organisere stoffet på. Jeg kunne nok være nået meget længere med simulationerne hvis jeg havde undladt, at bruge så meget tid på den almene introduktion. Men det ville nok have gjort projektet mindre læseligt.

Crutchfields model, som behandles i nogen detalje, passer glimrende til mit formål, at simulere VF, for at finde og forstå de ofte spændende mønstre. Det har krævet en del programmeringsarbejde, at gå fra en kontinuert model, til en diskret algoritme, der var anvendelig i en computer. Det kan måske skabe nogen forvirring, at simulationerne er foretaget på to forskellige maskintyper, men jeg har ikke kunnet nå at samle erfaringerne fra begge programmer i et. Det må komme i fremtiden.

Med simulationerne har jeg prøvet at tydeliggøre nogle fundamentale og vigtige sider af VF-systemet. Man kunne godt ønske sig en større variation i simulationerne, men med så kompliceret et system som VF, nytter det ikke at gå for hurtigt frem. Selv om meget er velforstået, og der findes nogle glimrende arbejder, så tager det lang tid virkelig at forstå VF. Man kommer f.eks. ikke særlig langt teoretisk, hvis ikke man har set Videofeedback "live". Vi er kun ved begyndelsen af at forstå VF.

Jeg håber, at jeg kan medvirke til at gøre det nemmere at forstå VF, og anspore til videre arbejde med fænomenet. Det er derfor spændende at se hvor mange der får noget ud af det. Jeg ville blive meget interesseret, hvis nogle kunne komme med ideer, der kan bygge videre på dette projekt, eller kritisere punkter der er misforstået eller lignende. Hvis der er alvorligt punkter, som jeg har taget fejl i, og bygget videre konklusioner på, vil jeg komme meget videre frem, hvis misforståelserne bliver rettet.

Jeg har i dette projekt nået størsteparten af mine mål, og prøvet at sammenfatte min nuværende viden om VF. Jeg håber derved, at andre kan spare tid, ved at læse dette. Måske er der nogen, der vil blive inspireret til, at tage udfordringen op, de vil ikke skulle starte helt fra grunden. Der ligger endnu mange hemmeligheder gemt i Videofeedback-systemet.

Man kan lægge en videre indsats både eksperimentelt og teoretisk, men jeg taler stadig for simulationerne som et godt alternativ. Man kunne samle et helt "katalog" over simulationer med forskellige parametre, der kunne hjælpe til at "finde rundt" i det store parameterrum. Hvis man følger dette projekt op, vil man utvivlsomt komme nærmere en forståelse af de mønstre i VF, som er virkelig interessante.